Årets IoT-løsning 2021

Partner spotlight: IoT til Bygningsstyring og Ejendomsdrift
June 1, 2021
Partner spotlight: IoT til Smart City
November 11, 2021

Nordic IoT Centre har i 2021 kåret den første ”Årets IoT-løsning”, som fremover vil være en årligt tilbagevendende begivenhed. Vi er meget imponerede over hvor mange spændende løsninger der har ansøgt om at blive Årets IoT-løsning.



Kåringen af Årets IoT-løsning fandt sted den 1. september 2021 på messen EOT - Electronics of Tomorrow. Dommerkomitéen var begejstrede for løsningerne og har stor optimisme for de kommende års udvikling indenfor IoT.

Vinderen: Aguardio - Vandbesparelser ved visualisering
Vinderen af Årets IoT løsning 2021 blev Aguardio. De er fra Vejle og har udviklet en lille IoT-enhed, der reducerer vand- og energiforbrug i bygninger. Via sensorer tænder Aguardio G2, når man går i bad, og et lille ur på enheden tager tid på badet og gør via en løsning i skyen den badende opmærksom på, hvor længe man har stået under bruseren. Denne visualisering af brusebadstiden har vist sig at være effektiv til at forkorte brusebadet og udløse vandbesparelser på op til 24 procent. Aguardio har skabt et produkt, der både er gennemtænkt, godt gennemført, og som også har rigtig gode skaleringsmuligheder.

Deltagerne
Det var vigtigt at deltagerne skabte værdi for brugere og samfundet, understøttede den grønne omstilling, bæredygtighed og bedre livskvalitet, men også at de skabte god forretning for ejerne eller udviklerne. Dette kunne det stærke felt af kandidater leve op til, som var:

• Aguardio – Aguardio G2 / Aguardio Leak Sensor
• Ambitlocker – Ambitlocker
• AQUATIME – AQUATIME ApS
• BiFrostConnect – Prevas A/S
• Byggepladsløsning – evenIoT
• Clevertrack Auto-sluk – Clevertrack ApS
• Datadrevet energiledelse i bygge- og ejendomssektoren – NCC Danmark a/s
• DIAP – Data Intelligence A/S
• Indeklima-visualisering via IoT – Rudersdal Kommune
• IoT Cleaning – LOMWAS
• Kontinuerlig realtidsregistrering af trafik og flow – Odense Kommune
• Omega IoT Server - VITANI ENERGY SYSTEMS A/S
• Onomondo – Onomondo
• RoomAlyzer – Prevas A/S
• sani nudge håndhygiejne løsning – sani nudge
• Sweco IoT Fuldmelder – Sweco Danmark A/S
• Trådløs parkeringssensor – Sensade ApS
• Ubiqisense UC2 – Ubiqisense ApS
• WasteHero Route Operation Management Solution – WasteHero Aps