1Hvilke IoT-løsninger kan indstilles til prisen?
For at en løsning kan indstilles til prisen, gælder følgende: – Løsningen skal enten være udviklet i Danmark eller taget i anvendelse i Danmark – Løsningen må ikke tidligere have været blandt de 3 nominerede kandidater til ”Årets IoT-pris”
2Tekniske krav til IoT-løsningen
For at komme i betragtning til Årets IoT-pris, skal den tekniske løsning opfylde en række krav. For det første skal løsningen reelt være en IoT-løsning, hvilket vil sige at den som minimum skal opfylde følgende krav: – Indeholde en sensor- og elektronikdel, der enten opsamler data og/eller bruges til at styre løsningen med. – Indeholde en software og/eller databehandlingsdel, der interagerer med sensor- og elektronikdelen – Delenes interaktion baserer sig på IP-baseret kommunikationsteknologi. Dvs. de netværksopkoblede komponenter identificerer sig overfor hinanden med en IP-adresse. Hvis man er tvivl om, hvorvidt ens IoT-løsning opfylder ovenstående krav, så kan man kontakte sekretariatet for en forudgående vurdering.
3Hvem kan indstille kandidater til Årets IoT-pris?
En IoT-løsning vil typisk have en ejer, dvs. en virksomhed, der har drevet og finansieret udviklingen af IoT-løsningen – ligesom der vil være en række kunder/brugere af løsningen. For at udvikle løsningen har ejeren gjort brug af ofte flere forskellige IoT-leverandører i IoT-økosystemet. Alle 3 parter – ejeren, brugerne og leverandørerne – kan indstille en IoT-løsning som kandidat til Årets IoT-pris. Det forventes dog, at såvel brugere som leverandører bliver enige med ejeren om at indstille løsningen som kandidat.
4Hvilke kriterier bedømmes IoT-løsningerne efter?
Løsningerne bedømmes efter den effekt, som de har skabt – for brugerne og/eller ejeren. Disse overordnede typer af værdi vægter højt: – Øget bæredygtighed – Øget produktivitet/omsætning – Bedre velfærd/livskvalitet – Skaleringsmuligheder og løsningens potentiale Den øgede bæredygtighed kan antage mange former: mindre udledning, mindre spild og affald, mindre råstofforbrug, mere genbrug, øget cirkularitet, mere miljøvenligt, mere klimavenligt, osv. Denne gevinst kan både være for ejeren selv, for brugerne, det omkringliggende samfund eller flere af disse. Den økonomiske forbedring kan også komme mange steder fra: øget produktivitet, mere udnyttelsesgrad, mere effektivitet, omkostningsbesparelser, øget produktomsætning, nye indtægtskilder som f.eks. service, mv. Den økonomiske forbedring kan både komme ejeren og kunden/brugerne til gode. Den bedre livskvalitet har fokus på de personer, der berøres af IoT-løsning – enten internt hos ejeren, blandt brugerne eller i samfundet som sådan. Her kan være tale om: øget tryghed, bedre service, mindre støj, bedre luft- eller vandkvalitet, øget brugssikkerhed, nemmere og bedre brug, tidsbesparelser mv. En IoT-løsning vil naturligvis også kunne levere værdi indenfor alle områder. Det er vigtigt, at indstillingen i så høj grad som muligt forsøger at kvantificere den skabte værdi. Det kan være i økonomiske termer, i samfundsmæssige termer, i berørte personer, e.l. Dommerkomiteen vil naturligvis stå overfor en vanskelig opgave, når den skal sammenligne på tværs af de 4 typer af værdi. Der er derfor udarbejdet et bedømmelsessystem, hvor værdiskabelsen på tværs af de tre typer kan sammenlignes. Men der vil naturligvis altid være en grad af kvalitativ vurdering i dommerkomiteens arbejde. Derfor er det også en bred og meget kompetent dommerkomite, der skal bedømme de indstillede løsninger.