Bramidans BRA-IN Intelligens – kommunikation og dataopsamlingssystem

Skiold A/S
September 9, 2019
WeightLog
September 9, 2019


Iterator IT blev stillet overfor opgaven, at udvikle og implementere en helt ny webportal, som danner grundlag for Bramidan og deres tyske samarbejdspartnere PRESTOs IoT affaldskomprimatorer og ballepressere.
I forlængelse af den nye webportal, skal der implementeres et online dataopsamlingssystem, der giver de to virksomheder mulighed for at samle værdifulde data om alle deres maskiner og brugen af dem. Bramidan og Presto får et nyt værktøj til deres produktudvikling og samtidig vil de kunne rådgive deres kunder bedre, på baggrund af data om brugen af maskinerne.

Med dette system vil Bramidan og PRESTOs kunder fremover have fuld IoT backend i Azure og de vil kunne kommunikere med alle deres maskiner igennem skyen. Virksomhedernes kunder vil være i stand til at tjekke fyldt-niveauet af deres maskiner, så maskinerne kun bliver tømt når de er fulde, de kan se hvornår det er tid til at få serviceret deres maskiner og samtidig er de med til at reducere økonomiske omkostninger og miljømæssige fodspor.

Projektet indeholder alle aspekter af IoT - lige fra dataopsamling fra maskiner, processering af data i skyen til præsentation og konfiguration igennem en applikation og en webportal. Virksomhederne kan nu samle store mængder data op fra deres enheder om både GPS position, vægt og operationelt data fra automatiske maskiner. Alt dette data vil blive samlet igennem Azure IoT Hub.

Nye enheder kommer til at kunne kommunikere MQTT og de eksisterende fortsætter med at anvende en Custom Gateway Protocol. Data fra enhederne samles i en MSSQL-database som er udgangspunktet for både en Webportal (ReactJS) og en App (Ionic Framework) til forskellige brugere.

Systemet skal både lave realtids processering af data for at kunne notificere/alarmere og reagere på indkomne værdier, men det skal også monitorere data for at opnå bedre udnyttelse af den samlede kapacitet og udføre “Predictive Maintenance”.