Tank overvågning og automatiseret supply chain
Brenntag er en global markedsleder inden for distribution af kemikalier og ingredienser til brug i industrien. Brenntag havde en løsning til monitorering af indholdsstand i tanke placeret hos deres kunder. Denne løsning stod i 2020 til at blive udskiftet, da den var ved at blive teknologisk outdated.
ProActive kom i dialog med Brenntag via 3Tech Automation. ProActive og 3Tech har sammen designet og bygget Brenntags nye monitoreringsløsning. Løsningen består af IoT sensorer til måling af faktisk tankstand niveau. Data bliver sendt til en Azure cloud løsning, hvor den processeres.
I tillæg til at hjælpe Brenntag med at implementere løsningen i Azure, så har ProActive sørget for integration og opbygning af en ny løsning i Microsoft Dynamics 365 CRM. Denne nye løsning giver i langt højere grad mulighed for at generere automatiserede notifikationer til relevante brugere hos kunderne, Brenntag og andre interessenter, så informationsdelingen er blevet langt hurtigere og bedre.
Der er store både sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn at tage i forhold til logistikken forbundet med planlægning af og distribution af kemikalier og ingredienser til deres kunder og Brenntag har allerede oplevet signifikante forbedringer med den nye løsning i disse henseender i forhold til hvad den gamle løsning gav mulighed for.