Teracom

Arrow Denmark
November 12, 2018
Prevas
September 25, 2018

Teracom er et åbent og landsdækkende Internet of Things (IoT) netværk i Danmark


Med afsæt i vores eksisterende infrastruktur tilbyder Teracom et landsdækkende Internet of Things (IoT) netværk, baseret på den åbne LoRaWAN netværksprotokol. Med Teracom som jeres IoT-netværkspartner, er I godt rustet til at udnytte de nye muligheder IoT åbner for, i både private og offentlige virksomheder.

Teracom er netværksoperatør og Internet Service Provider (ISP) og vi ejer og driver det landsdækkende broadcast netværk af 200 og 300 meter høje sendemaster, der bl.a. benyttes til distributionen af tv og radio (AM/FM/DAB+) i Danmark. Fra disse master leverer vi også LoRaWAN signalerne til IoT smalbåndsnettet.

Teracom har sit egen IP- og broadcast-infrastruktur, samt en landsdækkende serviceorganisation og døgnbemandet overvågnings center (NOC). Samtidig har vi opbygget et nationalt, redundant og fiberbaseret IP-backbone- og access-netværk (3.500 km), der forbinder vores datacentre, sendemaster, knudepunkter og programudbydere og andre netværksoperatører og som tilsammen, er med til at sikre vores kunder en driftsikkerhed, i den absolut højeste klasse.

Udover IoT og broadcast tjenester leverer Teracom også samfunds- og beredskabskritiske kommunikationsløsninger til blandt andet Kystradioen og det danske forsvar, samt teletjenester til danske teleoperatører.