Topdanmark arbejder fokuseret med IoT-indsatser, der kan forebygge skader og gøre hverdagen nemmere for vores kunder.
Vi tester jævnligt forskellige IoT-devices og gennemfører pilotprojekter for at kunne vurdere fordele og ulemper inden en eventuel produktlancering. Med udviklingen indenfor IoT vil det nu og i fremtiden være muligt i endnu højre grad at kunne tilbyde skræddersyede produkter, der både sikrer og forsikrer kunden.
Til IoT-indsatsen har Topdanmark udviklet sin egen IoT-platform baseret på Amazon’s cloud teknologi (AWS), der sikrer ansvarlig datahåndtering, integration med interne systemer og mulighed for analyser om skadesforebyggelse. Topdanmarks IoT-afdeling består både af udviklere med IT-mæssige baggrunde samt forretningsudviklere, der varetager pilotprojekter og implementering bredt i organisationen. Vi står for hele processen – fra ide til implementering – når nye spændende muligheder byder sig.
Vi har på nuværende tidspunkt lanceret en ’Gylle-case’, der skal hjælpe landmanden med at holde overblik over sine gylletanke, og ’LeakBot’, en intelligent vandalarm, der forebygger vandskader og minimerer vandspild i private hjem. Det er Topdanmarks vision at udnytte ny teknologi og etablere mange flere nye og anderledes samarbejder for forsikringsbranchen, hvorfor arbejdet med IoT kun får en større og større rolle i fremtiden.