Konstant opsamling af vægtdata fra mink
Iterator IT ApS har udviklet et større IoT projekt, fra den første spæde startup til large-scale IoT efter projektet blev opkøbt af Hedensted Gruppen. Projektet omhandler en automatiseret vejning af mink - i bure med mere end et dyr ad gangen. Vægten beregnes automatisk og avleren kan hver eneste dag holde øje med vægtudviklingen på deres gård - til stor gavn for både produktivitet og dyrevelfærd.
Hver IoT enhed kan konfigureres igennem webportalen og kan automatisk hente og installere firmware opdateringer og konfiguration. Her anvendes Microsoft Azure’s IoT Hub til tovejskommunikationen med hver enhed. På hver gård er monteret en gateway, der fungerer som en IoT enhed der kommunikerer med Microsofts Azure IoT Hub over internettet og med de enkelte enheder over radio.
Iterator IT har udviklet web portal, app og firmware til IoT enhederne. Derudover står vi for hosting og automatisk monitorering af systemets status. Da produktet kun bliver mere og mere populært står vi også for udvikling af en mere automatiseret produktionsproces til de forskellige enheder i systemet.